Om forsikringssager

En forsikringssag opstår typisk, når en virksomhed og et forsikringsselskab ikke er enige om, hvordan forsikringen skal anvendes i en konkret situation.

En uenighed kan handle om, hvorvidt der er dækning, hvem der bærer ansvaret, eller hvordan en erstatning skal opgøres. Det kan også handle om fortolkningen af forsikringsbetingelserne og de krav, der stilles til dokumentation.

For de fleste virksomheder er det en situation, man kun oplever få gange. Derfor kan det være vanskeligt selv at vurdere, om afgørelsen er korrekt, og hvilke muligheder man reelt har.
Øvrige-forsikringstyper
Hvordan ved man, om man har behov for advokatbistand?
Virksomheder henvender sig typisk til os, hvis de har anmeldt en skade og modtaget et afslag eller en erstatningsopgørelse, som de ikke mener afspejler situationen. Andre er i tvivl om, hvordan forsikringen skal forstås, eller hvilke muligheder de har for at gå videre.
Vi vurderer løbende sager for virksomheder, der ønsker et kvalificeret grundlag for at beslutte de næste skridt.
Nogle sager vedrører relativt beskedne beløb, mens andre har en værdi på mange millioner kroner. For os er det afgørende ikke sagens størrelse, men om der er en forsikringsretlig problemstilling, som bør vurderes nærmere.
Uafhængig rådgivning
Forsikringssager adskiller sig fra mange andre tvister. Afgørelserne bygger ofte på omfattende forsikringsbetingelser, juridiske vurderinger og praksis, som de færreste beskæftiger sig med til daglig.
Derfor kan det være vanskeligt selv at gennemskue, hvorfor forsikringsselskabet er nået frem til en bestemt afgørelse, eller hvilke forhold der har været afgørende.
Hos Werenberg arbejder vi udelukkende med forsikringsret. Vi repræsenterer alene virksomheder og har gennem mange år arbejdet med de spørgsmål, der opstår, når en skade udvikler sig til en forsikringssag.

Det kan være vanskeligt selv at vurdere, om en afgørelse er korrekt, og hvilke muligheder man reelt har.

Tidlig rådgivning
Mange forsikringssager formes tidligt i forløbet. Allerede ved skadeanmeldelsen kan beskrivelsen af hændelsen, den dokumentation der fremlægges og dialogen med forsikringsselskabet få betydning for den videre behandling af sagen.
Derfor vælger nogle virksomheder at søge rådgivning allerede ved skadeanmeldelsen eller i den indledende dialog med forsikringsselskabet.

Gennem mange års arbejde med forsikringssager har vi opbygget en erfaring, der gør os i stand til at identificere de forhold, som senere kan få betydning. Vi ved, hvilke spørgsmål der typisk bliver afgørende, hvilke oplysninger der bør sikres tidligt, og hvilke beslutninger der kan få konsekvenser længere fremme i forløbet.

Hvis I er i tvivl om dækning, ansvar eller erstatning, kan en tidlig vurdering skabe klarhed om mulighederne og det videre forløb.

Hos Werenberg repræsenterer vi udelukkende virksomheder i forsikringssager.

Werenberg repræsenterer kun virksomheder
Når en større skade rammer, handler det sjældent kun om forsikring. Der kan samtidig være udfordringer i forhold til drift, kunder, leverancer, medarbejdere eller økonomi. Ledelsen skal ofte håndtere flere kritiske problemstillinger på én gang.

Forsikringssagen er juridisk, men konsekvenserne er ofte langt bredere. Derfor handler vores arbejde ikke alene om at vurdere dækning, ansvar og erstatning, men også om at skabe klarhed og et solidt grundlag for de beslutninger, der skal træffes undervejs.

Hos Werenberg repræsenterer vi udelukkende virksomheder i forsikringssager. Vi hjælper med at vurdere forsikringsselskabets afgørelser, forstå mulighederne og lægge den strategi, der bedst understøtter virksomhedens interesser.
Nogle sager løses gennem dialog med forsikringsselskabet. Andre udvikler sig til egentlige tvister eller retssager. Fælles for dem er behovet for specialiseret juridisk rådgivning og et klart grundlag for de beslutninger, der skal træffes undervejs.
Er I i tvivl om, hvorvidt forsikringsselskabets afgørelse er korrekt? Få vurderet jeres sag af vores specialister.

Book en aftale

Send os en besked, så tager vi kontakt for at aftale nærmere.