Projektansvarsforsikring
Et konstruktions- eller anlægsbyggeri involverer ofte et stort antal parter, der medvirker til tilblivelsen af projektet.Derfor kan der være et behov for at tegne en projektansvarsforsikring.
Hos Werenberg Advokater har vi et indgående kendskab til projektansvarsforsikringen, dens formål, og de tvister som ofte ses, hvis der opstår en sag om rådgiverens ansvar for sin del af byggeriet.
Vi deler ud af vores viden, og fortæller om nogle af de opmærksomhedspunkter, I som forsikringstagere, kan tage med jer, når I indgår i et projektbyggeri.
Hvad dækker projektansvarsforsikringen?
En projektansvarsforsikring tegnes for et specifikt konstruktions- eller anlægsprojekt.
Forsikringen dækker alle professionelle rådgivere, som kontraktligt er involveret i konstruktions- eller anlægsprojektet. Det kan være arkitekter, bygnings­konstruktører, designere, ingeniører og projektets ejere.
Forsikringen dækker som udgangspunkt underleverandører til projektet, uanset om rådgiveren arbejder for sig selv eller som en del af projektet på en anden måde.
Hvem dækker en projektansvarsforsikringen?
Forsikringen dækker de professionelle rådgiveres erstatningsansvar i forbindelse med deres arbejde, og dækker i hele projektets anlægstid.
Det vil sige, at forsikringen dækker fra første design idé til aflevering af det færdige byggeri. Derudover kan der være en efteranmeldelses­periode på op til 10 år, eller længere, hvis der er behov for det.
Forsikringen dækker typisk efter ”Claims made-princippet”, hvilket betyder, at forsikringen dækker erstatningskrav på skader, der er gyldigt fremsat overfor forsikringsselskabet i forsikringstiden – altså mens forsikringen er i kraft.
Udvidelse
Projektansvarsforsikringen kan udvides til at holde ejeren af et projekt skadesløs for krav rejst, som denne er juridisk forpligtet til at betale tredjemand, som følge af dækningsberettiget fejl begået af en sikret på policen.
Når vi hos Werenberg Advokater består en klient med at opnå forsikringsdækning fra projektansvarsforsikringen, så står vi som altid på forsikringstager siden.
Typiske tvister:
- Ansvar for fejl begået af rådgiveren
Genopfyldelse af forsikringssummen
Hvilken betydning har glemte ydelser for rådgiverens ansvar?
En af vores sager...
Forsikringssummen på en almindelig løbende professionel ansvarsforsikring kan være opbrugt pga. krav imod rådgiveren, som er relateret til andre arbejdsopgaver end det konkrete projekt.
8 ting, der er værd at vide om projektansvarsforsikringen
- Forsikringssummen kan ikke annulleres, og er øremærket til det specifikke konstruktions- eller anlægsprojekt.
- Kontrol: Projektdeltagerne har mere kontrol over dækning, forsikringssum og forsikringsperiode.
- Gennemsigtighed: Med en projekt­ansvars­forsikring kendes udgiften til forsikringsdækning for hele projektperioden på forhånd.
- Dækning: Giver projektdeltagerne og byggeriets ejer sikkerhed for dækningen i hele projektets varighed.
- Varighed: Leverer sikkerhed for dækning i hele projektetperioden, plus en periode på op til 10 år eller længere, hvis der er behov for det efter projektets afslutning.
- Effektive løsninger: interne tvister om placering af ansvar blandt projektets deltagere undgås fordi forsikringen dækker alle deltagere.
- Erstatningsbegrænsning: Projektansvarsforsikringen sammensættes i forhold til projektets omfang, størrelse og periode, således at man undgår risiko for, at de enkelte projektdeltageres tegnede forsikringssum ikke stemmer overens med deres reelle ansvar i forbindelse med deres arbejde på projektet.
- Ensartet dækning: Projektansvarsforsikringen yder ensartet dækning for alle deltagere, som er omfattet af projektet.