Betydningen af forsikring
Forsikring spiller en grundlæggende rolle for et velfungerende samfund.
For erhvervslivet skaber forsikringer bl.a. økonomisk forudsigelighed, understøtter investeringer, bidrager til stabil drift, når uforudsete hændelser indtræffer, og samlet set bidrager forsikringer til økonomisk tryghed.
I en virksomhed er forsikring derfor et centralt element i risikostyringen og en forudsætning for at kunne drive forretning, indgå aftaler og udvikle virksomheden på et solidt grundlag.
Forsikringsret er et selvstændigt juridisk speciale. Det kræver dyb indsigt i formueretten, solid erfaring med forsikringsaftaler og vilkår samt en klar forståelse for den risiko, virksomheden har valgt at forsikre. I praksis handler det ikke kun om juraen i sig selv, men også om at kunne omsætte vilkår, praksis og bevis til en korrekt og forretningsmæssigt meningsfuld opgørelse af virksomhedens tab.
En skade berører sjældent kun én police. For at få hele skaden gjort rigtigt op, skal man kunne identificere og aktivere de relevante dækninger på tværs af virksomhedens forsikringsprogram. Et tyveri fra lageret er eksempelvis ikke alene et tab af råvarernes værdi, men kan også udløse driftstab. Tilsvarende vil en bygningsskade ofte rejse spørgsmål om dækning efter flere policer – herunder løsøre, driftstab og eventuelle tillægsdækninger.
Hvis årsagen til skaden kan henføres til en tredjemand, opstår der desuden et yderligere lag i sagen: regres. Det kan få afgørende betydning for både sagens økonomi og den juridiske strategi.
Derfor er forsikringsret i praksis et komplekst samspil mellem flere forsikringer, flere parter og et regelgrundlag, der spænder fra aftaleret og erstatningsret til specialiserede forsikringsretlige regler. Alle disse forhold skal identificeres, analyseres og vurderes – for at sikre den rigtige dækning og det rigtige økonomiske resultat for virksomheden
Forsikringsrettens begrebsverden
Forsikring er et speciale med en uendelighed af definitioner og begreber, og det vil være af meget lidt nytte at begynde at opliste bare en brøkdel af disse her. Ikke desto mindre, så synes vi, at det er vigtigt at fortælle, at både den juridiske- og forsikringstekniske begrebsverden er meget lang, og at nogle begreber og udtryk er spundet ind i hinanden og kræver en indbyrdes fortolkning og vurdering.
Der er således ikke noget underligt i, hvis I som virksomhedsejere ikke nødvendigvis kender hele den begrebsverden, som der både fremgår af forsikringspolice og forsikringsbetingelser, men i særdeleshed kommer til udtryk, hvis en uenighed med forsikringsselskabet, som ender i en tvist om forsikringsdækning.
Vi har heldigvis mødt både de juridiske og de forsikringstekniske udtryk før, og vi sørger for at guide vores klienter godt igennem processen, og hvilke begreber og udtryk, der er særligt relevante i lige netop deres sag.
De forsikringssager vi arbejder med
Hos Werenberg Advokater er vi specialister i erhvervslivets forsikringer, og de betyder også, at vi kun repræsenterer erhvervslivets forsikringstagere – altså virksomheder, der står i en tvist med deres forsikringsselskab om forsikringsdækning.
Vi kan bistå eller rådgive enhver virksomhed om en eventuel tvist, og det er for os underordnet, hvilken type forsikring, der er tale om og hvilken type af skade der har ‘triggered’ policen for en anmeldelse og forsikringsdækning. Vi kender både forsikringstypen, og har set et utal af skadesager, og ikke mindst et utal af sager, hvor vores klienter har brug for vores bistand til at opnå den forsikringsdækning, som de har ret til.