Vi sikrer, at du får den
erstatning, din virksomhed
har krav på

Teamet

Christian Werenberg

Gennem mere end 25 år har Christian beskæftiget sig med intensivt forsikringer, særligt vedrørende byggeri og industrivirksomheder.

Christian har ført sager for danske og udenlandske forsikringsselskaber samt deres forsikringstagere ved de almindelige domstole og ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, indenfor alle typer af forsikringer, herunder:

  • Dækning på ansvarsforsikringer ved skader i byggeri og industri, herunder sager om varetægt, behandling- og bearbejdning, varmt arbejde, kabelskader, brandskader m.fl.
  • Brandskader. Herunder om forsikringsselskabet kan fradrage dækning samt hvorvidt erstatningen for løsøre, bygning, driftstab og meromkostninger er opgjort korrekt.
  • Entrepriseforsikring. Hvornår er der tale om en skade, og hvornår kan LEG3-klausulen benyttes? Hvor mange gange selvrisiko skal der trækkes?
  • Ansvarsforsikringer for diverse rådgivere. Herunder sager om betydningen af glemte ydelser.
  • Skader på nedgravede installationer (kabelskader). Christian underviser i og rådgiver de største danske entreprenørfirmaer om, hvordan kabelskader undgås, og om hvem, der er ansvarlig når skaden indtræffer. Her er forsikringsdækning for skader afgørende.
  • Byggeskadeforsikring. Mange sikrede må kæmpe længe for at få dækningstilsagn, og herefter vente i endnu længere tid, før udbedring kan igangsættes. Sidstnævnte skyldes ofte forsikringsselskabernes regres.
Herudover rådgiver Christian om anvendelsen af konfliktmægling og om hvordan dette anvendes strategisk fx som led i en forhandling. Han udpeges som konfliktmægler 2-4 gange om året.
Christian har møderet for Højesteret.
Elizabeth Nissen
Elizabeth fører sager ved de almindelige domstole og ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Elizabeth har møderet for landsretterne og Sø- og Handelsretten og varetager således også førelsen af en række landsretssager inden for hendes specialområder.
Herudover har Elizabeth beskæftiget sig med en række andre juridiske fagområder såsom ejendomsret, selskabsret samt leje- og erhvervslejeret, ligesom hun på jurastudiet specialiserede sig inden for sø- og transportret.
Udover at varetage og føre retssager og sager ved voldgift, deltager hun i mediationer, retsmæglinger, forligsmøder og skønsforretninger m.m., hvor hun rådgiver klienten og sikrer effektive løsninger.
Erika-Obeng-Boateng

Erika har erfaring med juridisk arbejde fra både det private og offentlige, senest som stud.jur. hos Werenberg Advokater, hvor hun blandt andet forfattede processkrifter, forberedte sager til retten, skrev notater og artikler.

Før sin ansættelse hos Werenberg Advokater, var Erika stud.jur. hos Forsvarsministeriet i sektionen for arbejdsskader og erstatning. Her havde hun ansvaret for individuel sagsbehandling og assisterede jurister i forbindelse med erstatningssager og forvaltningsafgørelser og udbetaling af FN-erstatninger til veteraner.

Erika er cand.jur. fra Københavns Universitet med speciale i grænsedragningen mellem mangelsansvar og produktansvar for skadevoldende software i fysiske produkter.
Mette Møller Nielsen

Mette Møller Nielsen er advokat fuldmægtig hos Werenberg Advokater og er uddannet cand.jur. og cand.merc.jur.

Sign Up

Nyhedsbrev

Book en aftalte

Send os en besked, så tager vi kontakt for at aftale nærmere.