Komplekse forsikringsskader
Fra den første skadeanmeldelse til strategi, bevis, opgørelse og forlig
Store forsikringsskader bliver sjældent vanskelige på grund af ét enkelt juridisk spørgsmål. Kompleksiteten opstår, fordi årsag, dækning, dokumentation, forsikringsvilkår, økonomisk opgørelse, tekniske eksperter og forhandling skal håndteres samtidig, ofte mens virksomheden står midt i en driftsmæssig krise.
På dette kursus arbejder vi med den praktiske styring af større og komplekse erhvervsforsikringssager. Fokus er på forsikringstagerens beslutninger: Hvad skal sikres først? Hvem skal involveres? Hvilke beviser bliver afgørende? Hvordan håndteres forbehold og afvisninger? Og hvordan fastholder virksomheden fremdrift i sagen uden at afskære sine rettigheder?
Kurset går på tværs af tings-, driftstabs- og ansvarsskader og bruger konkrete cases til at træne en systematisk metode til skadehåndtering.
Datoer
Pris og omfang
Sted
Hvem er kurset for?
Kurset er relevant for dig, der arbejder professionelt med virksomheders risici, forsikringer, kontrakter, økonomi eller skadehåndtering.
Det gælder blandt andre forsikringsmæglere og claims-specialister, CFO’er, risk managers og virksomhedsjurister, skadebehandlere, taksatorer og underwritere samt advokater, revisorer og tekniske rådgivere.
Kurset er også relevant for virksomhedsledere med ansvar for større skadesforløb. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Underviser
Christian Werenberg har årelang erfaring med forsikringsret og med at føre rets- og voldgiftssager på området. Undervisningen tager blandt andet afsæt i hans bog Ansvar, Risiko og Forsikring ved Byggeentrepriser. Materialet suppleres med aktuelle afgørelser, cases, oversigter og praktiske tjeklister.

Det får du med hjem
Vi begynder med de første beslutninger efter skaden, herunder anmeldelse, skadebegrænsning, reservation af rettigheder og organisering af skadesforløbet. Vi ser også på de forskellige roller og interesser hos forsikringstager, mægler, forsikringsselskab, taksator, skadeservice, revisor, tekniske eksperter og advokater.
Herefter arbejder vi med policeanalyse med fokus på dækningsudløsende betingelser, undtagelser, sikkerhedsforskrifter, forsikringssummer og selvrisici.
Bevisstrategien er en central del af kurset. Vi ser på årsag, tidslinje, dokumenter, data, prøver og vidneforklaringer samt på bevisbyrde og situationer med konkurrerende skadesårsager. Vi arbejder også med forældelse, passivitet, forbehold og aftaler om fristforlængelse.
Når skaden skal opgøres, ser vi på tingsskade, følgeudgifter, meromkostninger og driftstab. Vi arbejder desuden med acontobetalinger, tabsbegrænsning og finansiering af retableringen.
Vi ser på, hvordan et dækningsafslag kan analyseres systematisk, så den bærende præmis bliver tydelig, og på håndtering af ekspertuenighed, skøn, rapporter og tekniske konklusioner.
Endelig arbejder vi med forhandling og forlig og med vurderingen af, hvornår en sag bør løses, og hvornår den bør eskaleres. En samlet case følger den komplekse skade fra den første anmeldelse til afslutningen.
Det arbejder vi med
Undervisningen er praksisrettet og tager udgangspunkt i konkrete erhvervsforsikringssager, problemstillinger, forsikringsvilkår, retspraksis og cases. Vi kombinerer jura, strategi, bevis og skadeopgørelse og arbejder med en systematisk tilgang til komplekse skadesforløb.
Du får et kursuskompendium med en procesmodel for komplekse skader, tjeklister, forsikringsvilkår, cases, retspraksis og eksempler på dokumentation og skadeopgørelse.
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen er praksisrettet og tager udgangspunkt i konkrete erhvervsforsikringssager, problemstillinger, forsikringsvilkår, retspraksis og cases. Vi kombinerer jura, strategi, bevis og skadeopgørelse og arbejder med en systematisk tilgang til komplekse skadesforløb.
Du får et kursuskompendium med en procesmodel for komplekse skader, tjeklister, forsikringsvilkår, cases, retspraksis og eksempler på dokumentation og skadeopgørelse.
Praktisk information
Der serveres morgenmad ved ankomst samt frokost, kaffe, te, vand og snacks i løbet af dagen.
Kursusmaterialet tilsendes eller udleveres i forbindelse med kurset.
Kurset er på 8 lektioner á 45 minutter og er tiltænkt at kunne tælle som obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Efter kurset udstedes kursusbevis.
Du er tilmeldt, når du har betalt for kurset. Du modtager en e-mail med bekræftelse på din tilmelding.
Kurset afholdes af Werenberg Academy ApS.