ESG
ESG (Environmental, Social, Governance) spiller i dag en central rolle for virksomheder på tværs af sektorer. Det handler ikke kun om overholdelse af regler og lovgivning, men også om at skabe værdi for både virksomheden og samfundet som helhed.
Hos Werenberg Advokater anerkender vi betydningen af denne udvikling og lægger vægt på at følge med i de nyeste regler og tendenser inden for ESG, så vi altid er klar til at dele den nødvendige viden med vores klienter.
Nogle valg og handlinger har mere betydning end andre. Derfor fokuserer vi i Werenberg Advokater på de områder, hvor vi kan gøre den største forskel. Vores fokus i arbejdet med ansvarlighed og ESG er nedfældet i, hvad vi har valgt at benævne vores tre omtanker:
Omtanke 1: Klimabevidsthed
Vores klimaaftryk som advokatkontor er begrænset. Men på denne agenda har lidt også ret. Vi har fokus på løbende forbedringer når vi vælger transport, vores hosting af serverdrift, reduktion i brug af elektricitet og papir samt ved indkøb af inventar.
Vi er det første
danske kontor, der udelukkende repræsenterer forsikringstagere
Omtanke 2: Diversitet og inklusion
Forskellighed skaber værdi. Det gælder alder, køn, etnicitet og meget mere. Vi oplever diversitet og inklusion som en værdiskaber og vi insisterer på at sætte det bedste hold med udgangspunkt i forskellighed og inklusion – til gavn for såvel klienter som arbejdsglæde.
Omtanke 3: Pro bono-samarbejder
Vi har en unik mulighed og pligt til at give en ekstra hånd til dem, som gør en forskel for de svageste og mest udfordrede i samfundet. Det gælder især, hvor vores juridiske spidskompetencer kan komme vores pro bono samarbejdspartnere til gavn. En lille indsats fra os, kan have stor gavn for dem.